Tak og undskyld

Tak og undskyld

Jeg vil begynde med at sige tak. Tusind tak for alle jeres søde hilsener, og for at I glæder jer sammen med mig over mine nye forfatterhjem. Jeg har læst mange af jeres beskeder flere gange!

Og dernæst undskyld. Et af mine nye forfatterhjem er det fiktive univers, hvilket betyder, at min næste bog ikke kommer til at handle om Caroline Kayser, som har været hovedperson i den trilogi, jeg afsluttede med NUKAAKAS KABALE. Det har gjort mange læsere kede af det, og det har gjort andre så rasende, at flere vrede mails er landet i min indbakke.

Når jeg siger undskyld, er det ikke for at stoppe med at skrive om Caroline som hovedperson. Men når man kommer med en besked, der gør folk kede af det, bør man forberede dem på det. Ikke bare nonchalant nævne det som sidste punkt i et længere blogindlæg. Det beklager jeg.

Jeg var ikke forberedt på de vrede mails, men jeg tager dem som et udtryk for, at Caroline Kayser er kravlet ind under huden på mange af jer. Det er jeg meget taknemmelig for at have kunnet og fået lov til. Derfor skylder jeg en forklaring:

Når jeg afslutter hendes rolle som min hovedperson, hænger det sammen med to ting. For det første at jeg helt fra begyndelsen har udviklet de tre bøger om Caroline som en trilogi. Jeg skal ikke afsløre for meget, men (selvom bøgerne sagtens kan læses enkeltstående) så hænger både hendes personlige og hendes professionelle udvikling i de tre bøger sammen som en samlet fortælling med en begyndelse, en midte og en slutning.

alle bøger

Dernæst er jeg af den opfattelse, at man som forfatter bør stoppe i tide. Hellere en bog for lidt end en for meget. Jeg ved godt, at der er tradition for, at især spændingslitteraturen fortsætter med samme person i mange bøger – og mange spændingsforfattere, både danske og udenlandske, ville jeg selv blive rigtig ked af, hvis de valgte at stoppe med deres hovedperson (som det f.eks. er tilfældet med Åsa Larsson, der har tænkt sig at afslutte Rebecka Martinsson i næste bog). Men for mit vedkommende var det her det rigtige sted at runde Caroline af. Hun har udkæmpet store, svære slag – ydre såvel som indre – og jeg synes, hun var nået til præcis det punkt, hvor hun på den ene side havde gennemgået den udvikling, jeg håbede for hende, og på den anden side stadig var interessant.

Til gengæld lover jeg, at der kommer noget både spændende og helt nyt fra min hånd! Jeg er allerede godt i gang, og mit næste projekt er virkelig sjovt at arbejde med – faktisk især skabelsen af min hovedkarakter. (Jeg skrev tidligere på ugen, at jeg ville fortælle om det i næste indlæg, men jeg syntes, at det her var vigtigere, så hav tålmodighed med mig til næste uge.)

Og for så lige at vende tilbage til starten igen:
Tak for at I interesserer jer for, hvad jeg laver, det er jeg vildt glad for!

Del dette indlæg