Når Nick Hornby siger det

Når Nick Hornby siger det

Hver sommer læser jeg en hulens masse bøger, og da vi vist kan konstatere, at sommeren 2013 endegyldigt har forladt os, er det blevet tid til at gøre status: De største læseoplevelser denne sommer har været ”Things fall apart” af Chinua Achebe (fra kolonitidens Nigeria, overraskende fed), ”Syv fantastiske fortællinger” af Karen Blixen (som jeg længe havde lovet mig selv at læse; godt jeg holdt det løfte), ”Eat, Pray, Love” af Elizabeth Gilbert (som jeg efter at have set filmen havde lovet mig selv ALDRIG at læse; godt jeg brød det løfte) og så ”Rising Sun” af Michael Crichton. Den mand kan skrive en thriller! Men den vildeste oplevelse af dem alle var WILD af Cheryl Strayed, og jeg deler den med jer, så I også kan få glæde af den.

wild

Jeg købte WILD, fordi Nick Hornby – en af mine yndlingsforfattere – havde skrevet, at det var en af de bedste bøger, han havde læst de seneste ti år. Når Nick Hornby siger noget, lytter jeg. Og godt for det.

WILD er en sorgfuld, dramatisk og vred dokumentarisk fortælling, der på den ene side handler om forfatteren Cheryl Strayeds kamp for at gennemføre The Pacific Crest Trail, en 2000 kilometer øde og farlig bjergrute, der strækker sig fra Mexico til Canada, og på den anden side om hendes kamp for at blive et helt og voksent menneske, efter hendes mor uventet dør.

Bogen ramte mig lige i hjertekulen. Cheryl Strayed mistede sin mor, da hun var 22, og derefter var hun forældreløs. Hendes beskrivelse af tabet er så rammende, at jeg læste det meste med tårerne trillende. Jeg blev selv forældreløs som 23-årig og kunne præcis genkende det kollaps af verden og den lammende ensomhed, som Strayed beskriver. Hver dag er en kamp for overlevelse og for ikke at blive skør af sorg og vrede. Cheryl Strayed går i seng med en betragtelig skare af mænd, drikker hjernen ud og tager stoffer. En dag skyder hun heroin direkte i årerne. Noget skal man jo gøre for at mærke sig selv. Så beslutter hun sig for at gøre noget andet. Nemlig gå en tur. På næsten 2000 kilometer. I bjerge. Alene med bjørne og slanger. Uden nogen former for erfaring med at vandre, endsige bestige bjerge. Hun er 25 år, da hun begiver sig ud på turen, og man sidder med tilbageholdt åndedræt, mens man læser om den dødensfarlige rejse. Selvom jeg ikke er den store bjergbestiger, fortæller Strayed om vandringen på en måde, så jeg blev fuldkommen opslugt.

Derfor: Jeg er så glad for, at jeg lyttede til Nick Hornbys anbefaling. Und jer selv at gøre det samme.

strayed old monster

 

 

 

 

 

 

Billedet til venstre er Cheryl Strayed i dag, til højre er fra Pacific Crest Trail. På ryggen har hun “Monster”, som hun døbte rygsækken, fordi den var så tung, at den gnavede hul i hendes hud.

Del dette indlæg