Da Goldman Sachs-direktøren leverede jakken tilbage

Da Goldman Sachs-direktøren leverede jakken tilbage

Nå, fellow film-freaks med dertilhørende Netflix-abonnement – her kommer anbefalinger til to virkelig gode dokumentarfilm, I skal se:

Den ene er ”Mitt”, og den anden er ”Hank: Five Years from the Brink”.

I “Mitt” følger vi Mitt Romney gennem to valgkampe og boy, skulle jeg ikke bryde mig om at føre amerikansk valgkamp! Et fantastisk øjeblik i filmen er, da kameramanden spørger Mitt Romneys voksne søn, hvordan det er at føre valgkamp for sin far. ”Vil du have det svar, jeg giver til medierne eller det ærlige?”, spørger sønnen. Begge to, svarer kameramanden. ”Okay. Til medierne siger jeg: Det er fantastisk, det er en stor ære at komme rundt i landet, min far er den helt rigtige mand til jobbet …” Lang pause. Så beder kameramanden om det ærlige svar, hvortil sønnen udbryder: ”It’s SO awful!”

Du kan se et lille snip fra filmen her.

”Hank: Five years from the Brink” handler meget aktuelt om den tidligere Goldman Sachs-direktør Hank Paulson, der var USA’s finansminister, da finanskrisen brød løs i 2008. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg tændte for den med en vis skepsis – Bush administrationen var ikke ligefrem min favorit – men det er fa’me en anbefalelsesværdig film, hvor man forstår, hvor heftigt det var, da de store banker begyndte at kollapse. Her klippes der mellem Hank Paulson og hans kone, som blandt andet beskriver, hvordan hendes mand blev så presset, at han cyklede direkte ind i en vejspærring.

Hun fortæller også, hvordan hun – mens han var CEO for Goldman Sachs og tjente boksen – bad ham returnere en frakke, han havde købt i det eksklusive Bergdorf Goodman (som alle vi der har set Sex and The City kender). ”You already have a winter coat,” meddeler hun. ”But they said I look good in it,” forsøger han sig. ”Return it”. Og det gjorde den store Wall Street-mand så.

Se filmene, mens vi venter på at Frank Underwwod og hans House of Cards er tilbage. Only five days to go. God fornøjelse!

Del dette indlæg