Mit liv med stalking

Mit liv med stalking

Jeg skrev for et par uger siden om den dag, jeg stalkede Gyldendals litterære direktør Johannes Riis.
Det har siden vist sig, at stalking faktisk er et ganske udbredt tema i mit liv.

I sidste uge var jeg i Grønland for at holde foredrag om min spændingsroman NUKAAKAS KABALE. Jeg kom derop om tirsdagen og skulle først holde foredrag onsdag, så jeg havde en hel dag fri. Og hvad brugte jeg så dagen på? På at stalke Nukaaka – den ene af de to hovedpersoner i bogen. En kvinde, der kun eksisterer i min fantasi, men som til gengæld er så livagtig for mig, at jeg helt ærligt har svært ved at forstå, at hun ikke eksisterer i virkeligheden.

Her er jeg foran hendes opgang i Blok 9:

foran blok 9

Og herunder står jeg foran Nuuks nye kontortårn, hvor Råstofdirektoratet ligger (både i virkeligheden og i NUKAAKAS KABALE). Det er her Nukaaka er chef – og her der sker nogle virkelig grumme ting.
foran kontortårnJeg var også inde i hendes opgang, jeg var på den café, hvor hun og Caroline Kayser mødes, og selvom jeg SELVFØLGELIG godt vidste, at hun ikke ville dukke op til mit foredrag … ja … så var jeg skør nok til at håbe lidt på det alligevel.

Denne morgen var den gal på stalking-fronten igen – nu var rollerne bare byttet om.

Sammen med forlaget dele jeg flyers ud på Nørreport for en gratis e-bogsudgave af DEN AFRIKANSKE JOMFRU, og vi var kun lige ankommet, da han dukkede op. Først var han blot en interesseret læser, men inden for 5 minutter havde han erklæret mig sin store kærlighed, en kærlighed selv ikke fremvisning af vielsesring kunne ændre på. Derfra flød komplimenterne i en lind strøm. Om mine øjne, mit smil, min bagdel. Hvilket selvfølgelig kunne have været bekræftende, havde det ikke lige været for det faktum, at han trods stadigt mere direkte udmeldinger fra både mig og forlagsdamerne blev ved. I EN TIME.

(Tip til alle mænd: En time er for meget. Og hvis hun siger “Du bliver nødt til at gå nu, jeg skal arbejde”, så er det tid til at fortrække.) Han var imidlertid en særlig målrettet støbning, så til sidst stak jeg ham en bunke flyers efter devisen “ask not what you can do for your stalker, but what your stalker can do for you”, og så var han med til at dele ud.

Nu er jeg hjemme igen, og her har jeg planer om at blive resten af dagen, så føl jer blot i sikkerhed for den kvindelige stalker denne mandag. Og mon ikke også Nørreport-manden har opbrugt sine kræfter for dagen!

Del dette indlæg