Let ABC om Grønlands råstoffer

Let ABC om Grønlands råstoffer

gmapDebatten om jagten på Grønlands råstoffer raser i medierne. Ord som uran, nultolerance, resortområder, selvstyre og storskalalov fyger gennem luften. Når man som jeg har siddet med hovedet dybt begravet i emnet, giver ordene mening. Men de fleste har jo andre ting at tage sig til end at nørde rundt i den grønlandske undergrund. Som en ven sagde til mig forleden:

“Det er altså vildt forvirrende at finde ud af den her debat. Kan du ikke forklare det lidt enkelt?”

Til min ven – og alle andre der har lyst at læse med – har jeg derfor lavet en forhåbentlig letforståelig ABC over de begivenheder, der er sket på råstofområdet i Grønland den seneste uge.

A: Uran & nultolerance

Udvinding af uran har været forbudt i Rigsfællesskabet siden 80’erne (uran bliver brugt til atomvåben, der som bekendt er noget farligt stads.) Forbuddet mod at udvinde uran kaldes også “nultolerance over for uran”. Denne nultolerance betyder, at man ikke må udvinde nogen råstoffer, hvis der kommer uran med op af jorden. Og det er et problem for grønlænderne, for de vil meget gerne udvinde de sjældne jordarter, der især ligger i fjeldene i Sydgrønland. Men hvis man gør det, følger der automatisk uran med op. Derfor besluttede et snævert flertal i det grønlandske parlament i torsdags at ophæve nultolerancen.

B: Resortområder: Grønland vs. Danmark

“Resortområder” lyder umiddelbart som et blodfattigt bureaukrat-ord, men jeg kan love jer for, at det ord kan få politikerne op af stolene i både Grønland og Danmark. Grønland laver efter Selvstyreloven i 2009 sine egne love på de fleste områder – blandt andet på råstofområdet. Det er det, man kalder “hjemtagne resortområder”. Danmark (eller Rigsfællesskabet) bestemmer imidlertid stadig over bl.a. sikkerhedspolitik og udenrigspolitik. Den opdeling bliver særligt kompliceret i forhold til uran, fordi uran 1) er et råstof, som Grønland dermed bestemmer over, men 2) samtidig udgør en sikkerhedspolitisk trussel pga. atomvåben-muligheden, og dermed bestemmer Danmark over det.

Så når der diskuteres resortområder, kan de to lande bruge meget lang tid på at sige “jeg bestemmer”, “nej, jeg bestemmer” til hinanden. Og det gør de så.

C: Storskala lov: Kineserne kommer

Ophævelsen af nultolerancen var ikke den eneste store beslutning, Grønland træf i torsdags. Her underskrev de grønlandske politikere nemlig også en aftale med mineselskabet London Mining om retten til at udvinde jern nær Nuuk. Det særlige ved den aftale er, at det er den første aftale, der (formentlig) vil gøre brug af “storskalaloven”. Storskalaloven betyder, at store firmaer med projekter af en vis størrelse må indføre udenlandsk arbejdskraft, der bliver betalt mindre end den grønlandske minimumsløn. Det er en meget omstridt lov. Tilhængerne siger, at den er nødvendig for at få gang i mineindustrien, kritikerne mener, at den udnytter arbejdskraft og underminerer det grønlandske arbejdsmarked.

En almindelig misforståelse:

Ophævelse af nultolerancen og aftalen med London Mining bliver talt om i samme åndedrag. Men i virkeligheden har de to ting ikke noget med hinanden at gøre. (Ud over, naturligvis, at de begge handler om Grønland og råstoffer). De blev bare begge vedtaget torsdag d. 24. oktober, som I DEN GRAD må siges at være en historisk dag for Grønland og deres råstofjagt!

Jeg håber, at det giver mening. Og hvis nogen har flere spørgsmål, skal I endelig bare spørge!

Som afslutning får I lige en passage fra NUKAAKAS KABALE, som handler om PRÆCIS det her:

De urankritiske nægtede. Det var for risikabelt. Uran kunne bruges til at fremstille atomvåben, og trods alverdens aftaler om ikke at udbrede det frygtede våben, men blot at anvende uranen til fredelige formål såsom A-kraft, anså de det stadig for dødsensfarligt at hive det skinnende grundstof op af jorden. Der fandtes simpelthen for mange lande, der havde interesse i at pumpe deres militære muskel med et skud uran.

De andre, de pragmatiske, som de kaldte sig selv, rystede på hovedet ved tanken om at lade milliarderne ligge urørt i et dødt fjeld og insisterede på, at man sagtens kunne sælge uranen til fredelige formål. Borgerne i Narsaq, byen tættest på fjeldet, råbte op om farligt uranstøv, der ville drysse ned over deres by, men dem var der ingen, der lyttede til.

Ved magten sad nu de pragmatiske, og Nukaakas bud var, at der ikke ville gå mere end nogle få uger, højst et par måneder, før loven blev omskrevet, og kineserne kunne komme i gang. Hun trak vejret dybt ind og forsøgte at tvinge den lurende kulde bort.

Du kan forudbestille NUKAAKAS KABALE lige her.

 

Del dette indlæg