Kronikker: Ikke så easy-peasy

Kronikker: Ikke så easy-peasy

Jeg har netop fået stor respekt for de debattører, der skriver kronikker og indlæg i landets aviser.

Sagen er den, at jeg er ved at skrive en kronik. Den er tænkt som en optakt til udgivelsen af NUKAAKAS KABALE og handler om de paralleller, jeg har set mellem min mors breve fra Grønland i 1970’erne og de aktuelle konflikter på råstofområdet.

I al beskedenhed synes jeg, at ideen er god. Og eftersom jeg både ved meget om emnet og har stor erfaring med at skrive, var jeg fuldkommen uforberedt på den udfordring, jeg nu sidder med:

Det er svært at skrive en kronik!

Af en eller anden grund havde jeg forestillet mig, at det var ligesom at skrive en artikel, som jeg har gjort så mange gange som journalist. Bare at man ikke behøver have kilder med. Når man skriver artikler, har man kloge mennesker til at sige de kloge ting. I en kronik ved man dem selv, så dér kan man selv være den kloge. Easy-peasy. En kronik er længere end de fleste artikler, men pyt, som forfatter er jeg jo trænet i de lange formater.

Imagine my surprise. Det er helt, helt anderledes at mene noget gennem en længere, kvalificeret tekst og oven i købet komme med løsningsforslag. Ikke sværere; et kompliceret plot, der strækker sig over 400 sider, kræver langt mere arbejde, men det er bare heller ikke så nemt som forventet at kunne erklære sig for kronik-forfatter.

Kender I det – at ting, der skulle have været så ukomplicerede, slet ikke er det? I hvert fald vil jeg huske at sende flere respektfulde tanker end normalt, næste gang jeg gennemtrawler avisernes debatsider!

Del dette indlæg