If I can make it there …

If I can make it there …

I går spiste jeg Thanksgiving-middag med forfatter Christian Mørk. Os to og tredive andre mennesker, der alle har én ting til fælles: Vi er uddannet fra Columbia University i New York.

chrmørk

Før vi kastede os over kalkunen, holdt Christian (som stadig bor i New York, det heldige asen) et oplæg om sit forfatterskab og om det at være en dansk forfatter, der bor i udlandet. Det var sjovt, fordi han er sjov. Og så satte hans oplæg gang i en bestemt tanke: JEG SKAL TIL NEW YORK! NU!

For nogle er New York lig med hippe områder som SOHO, Tribeca og Meatpacking District. For andre er byen lig med larmende, neondækkede Times Square. For mig er det allerførste billede, der dukker op på nethinden, når nogen siger “New York”, altid af Columbia University og dets storslåede campus med gamle bygninger og grønne plæner .

Columbia University er helt særligt for mig, fordi det var dér, min karriere tog form. Det var der, jeg for alvor begyndte at interessere mig for råstofindustrien og oliebranchens korrupte sider. (Et felt, som Dagbladet Information har udpeget som thrillergenrens nye slagmark!) Men det var også der, en klog dame sagde til mig, at jeg godt kunne droppe alle mine overvejelser om karriere i det private erhvervsliv og ditten datten, for jeg var, hvad jeg var: A writer.

En ”writer” som siden (efter en rebelsk detour omkring det private erhvervsliv!) har skrevet tre spændingsromaner, der alle i høj grad er præget af den inspiration, jeg fik på Columbia – og af det faktum, at jeg formentlig aldrig havde fået job hos A.P. Møller – Mærsk uden den uddannelse; en erhvervserfaring, som jeg trækker på i både DEN AFRIKANSKE JOMFRU, DEN FILIPPINSKE PIRAT (der faktisk foregår delvist i New York) og NUKAAKAS KABALE.

Så tak til New York for at være der for alle. Til Columbia University for at være der for mig. Til Christian Mørk for at minde mig om det hele. Om lidt er det tid til at kigge på flybilletter. Imens drikker jeg kaffe af den her:

columbia

Del dette indlæg