Billeder fra en FANTASTISK weekend!

Billeder fra en FANTASTISK weekend!

Denne weekend har været en af de vildeste i mit liv – på den bedst tænkelige måde!

Torsdag optrådte jeg foran 1300 mennesker på Det Kongelige teater med et indlæg om uran, NUKAAKAS KABALE og min mors breve fra 1970’ernes Grønland (hvilket jeg havde været liiidt nervøs for).

Det gik SÅ godt!

Jeg var helt høj bagefter. Når man er blevet klappet ud af Gamle Scene, er det bare svært at være andet! Man må ikke tage billeder til Zetland LIVE, men min mand snød heldigvis og tog to, så jeg altid har et minde:zetland2

Det store billede bag mig er min mor, og det er taget, da hun boede i Grønland.

Han tog også det her: zetland

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fredag begyndte udgivelsesdagen med, at NUKAAKAS KABALE fik fantastiske anmeldelser! Om eftermiddagen holdt jeg så reception for mine nærmeste (80!) venner, og det var den bedste fest, jeg kunne ønske mig.

Her måtte man gerne tage billeder, men det glemte jeg alt om, fordi jeg havde så travlt med at kramme og skåle. Heldigvis tog Saras mand det her, så jeg har ét billede – endda af en af mine allersødeste forfatterkolleger!sara

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og nu sidder jeg så herhjemme i min stue. Træt og lykkelig. Omgivet af blomster og chokolade og smiler, mens jeg gennemlever de seneste dage. Næste trin er så at vente på, at folk rundt i landet – og i Grønland, hvor de også sælger den – får læst NUKAAKAS KABALE.

Jeg er så spændt på at høre, hvad I alle sammen synes!

Del dette indlæg