Alle mine nye hjem

Alle mine nye hjem

Da jeg for et halvt år siden begyndte på den her blog, sagde min pressedame, at det ville være godt at blogge i hvert fald et par gange om ugen. Ork dog, svarede jeg, og med dette sofistikerede svar mente jeg, at det overhovedet ikke ville blive noget problem. Jeg kunne blogge hver dag, hvis det skulle være.

Den seneste halvanden måned har jeg skrevet ét indlæg.

Hvorfor?

Fordi jeg er flyttet fra alle mine forfatterhjem, hvilket har været en overraskende krævende proces.

Forfatterhjem, spørger du nu, hvad i alverden af det? Hvortil jeg svarer, at forfatterhjem for mig er følgende: 1) Forfatterens fysiske arbejdsplads, 2) forfatterens forlag og 3) forfatterens fiktive univers. Jeg er rykket til nye lokaler i alle henseender.

De seneste tre år har jeg siddet i et kontorfællesskab i en baggård på Vesterbro sammen med nogle gamle venner, der havde startet deres eget digitale forlag. Fordi de er sejere end de fleste, fik de pludselig al mulig succes, så lokalerne blev for små, og både de og jeg skulle finde et nyt sted. Mine skønne facebook-venner sendte masser af forslag. Jeg valgte tegnestuen ”Pinligt Selskab” (som også valgte mig), og jeg føler mig heldig over det valg hver eneste dag. Ud over to forfattere og en dramatiker sidder her en række af Danmarks allerdygtigste tegnere. Der sker noget med kreativiteten, når man er omgivet af drager og prinsesser og grådige grever dagen lang.

På min allerførste arbejdsdag havde to af mine nye kontorfæller fået et meget fint legat, så der var champagne og kage, og så ved man jo bare, at det her bliver godt. (Da jeg altid glemmer at tage billeder, får I her et billede fra en anden fejring. Der er mange fejringer. Jeg er snart nødt til at skrue op for antallet af løbeture.)

882795_496577857044830_1977650575_o

(Eneste minus ved Pinligt Selskab er, at jeg altid selv har syntes, jeg tegnede godt. Det synes jeg ikke længere.)

Det andet hjem er forlaget. Fra og med næste bog udkommer jeg på People’s Press. Jeg har været rigtig glad for mit gamle forlag, og det var svært at sige farvel, som det er, når man holder af folk. Men nogle tilbud er for gode til, at man kan sige nej, nogle energier for fantastiske til, at man kan sidde dem overhørig, og jeg GLÆDER mig til samarbejdet med mit nye forlag.

Det sidste – og nok allervæsentligste – nye hjem er det fiktive. Gennem fem år og tre bøger har jeg boet hos olievirksomheden Dana Oil sammen med min hovedperson Caroline Kayser. Hun har været og er stadig et både sjovt, lærerigt, krævende og inspirerende bekendtskab. Præcis som intelligente, modige, kantede og ambitiøse kvinder er i virkeligheden.

Caroline og jeg har været vidt omkring i verden, og jeg er afsindig stolt af trilogien og ikke mindst af, at den er blevet solgt til udlandet og nomineret til priser både i Danmark og udlandet. Det havde jeg overhovedet ikke turdet håbe på, da jeg skrev de første linjer af Den afrikanske jomfru i begyndelsen af 2009. Det eneste, serien mangler nu, er et sejt navn som Stieg Larssons ”Millenium-trilogien” og eller Katrine Marie Guldagers ”Køge-trilogien”. (Mest som Millenium-trilogien). Forslag modtages gerne!

Og nu er jeg så ved at flytte ind i mit nye fiktive univers. Det sidste af de tre nye forfatterhjem. Overblikket indfinder sig langsomt. Jeg stiller tingene på plads. Finder ud af, hvem der skal bo hvor. Hvad der skal hænge på væggene. Jeg åbner døren på klem senere på ugen og glæder mig meget til at invitere jer indenfor!

Del dette indlæg