Om

Jeg er forfatter til en dokumentarbog om at blive forældreløs i en ung alder og til fem spændingsromaner, senest STJÅLNE LIV og SØSTER MIN om efterforskeren og antropologen Sofie Munk. Mine bøger er solgt til adskillige lande og har flere prisnomineringer på sig. 

PERSONLIGE FAKTA er som følger:

Jeg er opvokset

– på landet på Sydvestsjælland (Bøgelunde, anyone?), født i 1978 og bor nu i Hareskovby nord for København med min mand og vores to drenge.

Jeg har tidligere arbejdet som

– journalist for bl.a. Morgenavisen Jyllands-Posten

– kommunikationsmedarbejder hos Mellemfolkeligt Samvirke

– projektleder hos A.P. Møller-Mærsk i afdelingen for Corporate Social Responsibility.

– assisterende mekaniker i Australiens største Monster Truck-show.

Erfaringen og den indgående viden fra erhvervslivet og det politiske miljø bruger jeg  til at skabe et realistisk og råt miljø i mine bøger. (Tiden i Monster Truck-showet venter jeg stadig på at drage direkte nytte af.)

Jeg er uddannet

– journalist og cand.public med speciale i international politik fra Syddansk Universitet i Odense.

– Master of Human Rights  fra Columbia University i New York.

I kan læse mere i dette mini-interview.